2023 Menu
32 Kongerigets Tegn 15
Uge 32, 2023
af Rick Joyner
I denne Ugens Ord vil jeg dele en personlig oplevelse, der relaterer sig til, hvad mange går igennem for at forberede sig til disse tider.
For et par år siden talte Herren til mig om et stort problem, jeg havde, som kostede mig meget ved at få mig til at savne Herren på mange måder, såsom guddommelige forbindelser og endda mirakler, han ønskede at gøre i og gennem mig. Problemet var min utålmodighed.
Jeg bad Herren om at hjælpe mig med dette, og han var trofast til at gøre det. Det virkede som om alt, hvad jeg satte mig for at gøre, involverede en stor forsinkelse. Jeg kunne ikke gå rundt om hjørnet til en butik uden at løbe ind i en ulykke eller en anden større vejspærring. Jeg omfavnede dette og takkede ham for hver enkelt. Jeg troede, jeg gjorde gode fremskridt. Så fik jeg for nylig et slagtilfælde, der resulterede i, at min venstre side blev lammet. Jeg nærmede mig dette som enhver anden prøvelse eller udfordring – og omfavnede det som en god ting, da dette er det bibelske løfte, vi får i:
Rom. 8:28-30:.
Og vi ved, at Gud får alle ting til at virke sammen til det gode for dem, der elsker Gud,
dem, der er kaldet efter hans hensigt.
For dem, som han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannet med hans søns billede,
så han skulle være den førstefødte blandt mange brødre;
og dem, som han forudbestemte, kaldte han også; og dem, som han kaldte,
har han også retfærdiggjort; og dem, som han retfærdiggjorde, har han også herliggjort.
Først får vi at vide, "alle ting" virker sammen til vores bedste. Selv et slagtilfælde skal inkluderes i "alle ting". Så Gud tillod i det mindste dette til mit bedste, og jeg vil gerne omfavne alt fra ham.
Så, i vers 29 i denne tekst, står der, at vi skal være i overensstemmelse med hans søns billede. Så dette vil hjælpe mig med at tilpasse mig hans billede. Jesus gennemgik det værste, han nogensinde har oplevet, korset, resolut og uden at klage. Så jeg ønskede at gøre det samme med dette slag, som på ingen måde var så svært som det, han stod over for, men alligevel svært.
Siden jeg havde set, hvordan et slagtilfælde havde invalideret min far og til sidst dræbt ham efter år med at have været i en uvirksom tilstand, var dette nok min værste frygt. Så skete det samme for min svigerfar. Hvilken frygtelig sorg at se dem begge så uarbejdsdygtige. Da jeg lå på gulvet efter mit slagtilfælde, indså jeg, at min værste frygt var kommet over mig, så indså jeg, hvor tåbeligt det var at frygte dette længere. Så jeg besluttede at møde alt, hvad der kom med tro, ikke frygt. Frygten, der havde forfulgt mig, siden min fars død forsvandt, og en dyb fred tog i stedet over.
Da jeg begyndte at takke Herren for denne prøvelse, kom der en glæde over mig, som har været hos mig siden. Vi bliver instrueret i 1 Tess. 5:18-19: "Sig tak under alle forhold; thi dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. Udsluk ikke Ånden" Selv et slagtilfælde er inkluderet i "alt". Så jeg besluttede at takke Herren for dette og være taknemmelig. Salme 100 siger: "Vi går ind i hans porte med taksigelse," så taksigelse er en måde at komme tættere på ham, som jeg siden har forsøgt at gøre mit hovedformål hver dag. Vi får også at vide, at i hans nærhed er "glædens fylde" (se Salme 16:11). Så at være en taknemmelig person i stedet for en klagende er nøglen til at have Herrens glæde som vores styrke.
Igen, da min værste frygt kom over mig, og jeg besluttede at møde den med tro og taksigelse, forsvandt frygten, og Herrens glæde tog dens plads. Da de kørte alle deres tests på mig og ikke kunne finde nogen årsag til slagtilfældet, vidste jeg, at dette var en Guds indgriben. Selvom det kan have været et angreb fra djævelen, kunne han ikke have gjort dette uden Gud tillod det, så jeg ville udnytte muligheden bedst muligt.
Hospitaler er mit mindst yndlingssted, næst efter begravelsesfirmaer. Men da jeg besluttede at være taknemmelig for folk, der hjælper andre mennesker i deres lidelser, begyndte jeg at nyde det. Hver dag var fyldt med gode stunder, selv med al den smerte, problemer, besvær og indignation ved at være i en hjælpeløs tilstand. Da jeg skulle opleve dem, ønskede jeg at få mest muligt ud af dem, især da Gud giver de ydmyge nåde. Det sted, jeg ikke kunne lide, blev snart så fyldt med hans tilstedeværelse, at jeg følte, at det var blevet hans tempel. Det er det, vi alle er kaldet til at gøre – at blive i ham, så vi bærer hans tilstedeværelse overalt, hvor vi går.
Næste uge, Herrens hospitalsbesøg...
Ugens Ord 33
OP